Kartofler blev vasket og skåret i tern med skræl. Derefter kogt på en pande med vand, hvidløg, timian og lidt citronskal. Sikke en herlig duft! Efter 7 minutters kog, hældte jeg vandet fra og stegte dem på panden i lidt olie og drysset med lidt groft salt.
Fiskefileterne er stadig en del af de mange skrubber, vi fik foræret. Fileterne blev delt på midten, og vendt i lidt mel, æg og revet parmasanost. Derefter stegt på en pande i ca 2-3 min på hver side.
Grøntsagerne er dampet grønkål og gulerødder. De blev dampet i en sjat vand i en sautépande med lidt olie, salt, peber og et fed hvidløg - og så låg på. Det tog 5 min, så var de færdige.
Saucen er en lidt på slum-sauce. Den består af 1 løg hakket fint, kogt i lidt hvidvin og ca et par dl. fiskefond. Derefter tilsatte jeg lidt skummetmælk, salt, peber og en lille skvis æblecidereddike, da jeg syntes at den manglede et lille pift, da jeg smagte den til.
Meget velsmagende ret og let at lave. Hver ting tog ikke særligt langt tid. Jeg tror at sammenlagt har jeg stået ½time i køkkenet. Opskriften er lidt selvopfunden, og så dog er det en kombination af inspiration fra flere internetsider, som jeg har haft kigget på den sidste måneds tid. Saucen havde været perfekt med lidt fløde, men den var ikke værst, selv om den kun blev tilsat lidt skummetmælk. Jeg syntes at jeg ville prøve lidt nyt i dag, så jeg undlod at følge en opskrift slavisk og skrev i stedet et par stikord ned på en papirlap for et par dage siden, så jeg havde en ide om, hvordan retten skulle tilberedes. Det var en ret sjov måde at lave mad på og dejligt at være fri for at veje alt muligt af. Jeg syntes nogengange at det er lidt for let bare at følge en opskrift - for mit eget vedkomne, fordi det afholder een fra at tænke kreativt. Jeg tror at jeg lærer lidt mere ved at satse lidt.