Viser opslag med etiketten Salat. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Salat. Vis alle opslag

søndag den 30. oktober 2016

Madplan med et pift af efterår



Nu skal jeg altså tage mig sammen! Jeg vil så gerne at jeg hver uge laver en madplan om søndagen til den efterfølgende uge. Det er bare så nemt at tale om men svært at få gjort. Det er egentlig ikke svært at udføre, men det kræver ligesom at man sætter sig ned og bruger tid på det og ikke på alt muligt andet. Nu har jeg så gjort det. Det tog mig nok 1 time... ja jeg er jo nybegynder :) Jeg har lavet et andet forsøg. Jeg har bestilt alle fødevarer på coop.dk. Det bliver spændende. Varerne kommer på tirsdag. Så derfor løber vores madplan fra tirsdag til mandag. Jeg har bestilt for lige godt 500 kr. Dette beløb dækker mad til to voksne (min mand og jeg). Jeg har undladt rugbrød og kun købt en smule pålæg, da René selv ville handle det ind.Ud over varer til aftensmad har jeg købt frugt, rundstykker o. lign. som supplement til de andre måltider.

Vores madplan lyder således:

Tirsdag: Fisk
Rodfrugtsalat med pærer, nødder, ost og yoghurtsdressing. Stegt laks og groft brød.

Onsdag:Oksekød
Lasagne med rodfrugter og oksekød, tomatsalat og groft brød

Torsdag:Madspild
Rester

Fredag: Fisk
Fiskefrikadeller af torsk, kartofler, persillesovs, svitsede pastinak og gulerødder

Lørdag: Vegetar
Risengrød, kanelsukker og smørklat

Søndag: Fisk
Rugbrød med lun torskerogn, remoulade og citron. Evt rester af fiskefrikadeller.

Mandag: Vegetar
Brændende kærlighed med stegt soyamarineret tofu, løg og kartoffelmos.

Nu må vi se om jeg kan holde planen. Jeg har taget højde for at denne uge har vi ikke planlagt byture eller besøg, da jeg i denne tid læser til eksamen. Så madplanen skulle være mulig at udføre :) Lasagnen og rodfrugtsalaten er fra sæson. Der finder man en masse lækre opskrifter.

søndag den 18. december 2011

Nem tunsalat

Kender I det? Man åbner og lukker køleskabet. Men intet frister. Rugbrød med pålæg? leverpostej, makrel,... nej. Men noget som kan friste, når man ikke lige gider en flad rugbrødsmad er en god gang tunsalat på groft brød, slurp! Så kan det næsten ikke gå hurtigt nok med at få bakset en portion sammen :) Det tager heldigvis maks. 10 minutter at lave. Her er en af de nemme:

















Ingredienser - 2 pers.

1 ds. tun i vand
2-3 spsk. majs - gerne frosne
1/4 rød peberfrugt i tern
1 lille gulerod i tern

Dressing:
1 stor spsk. mayonnaise
1 stor spsk. creme fraiche
1 tsk citronsaft
lidt salt, peber

Hvis man blive krese lidt om den, så kan man tilføje et par dråber fishsauce og fx lidt barbequekrydderi i dressingen, men den smager også fint uden.

Start med at mixe dressingen sammen af mayonnaise, creme fraiche, citronsaft og smag til sidst til med salt og peber. Når man er tilfreds med smagen hælder man vand fra tun'en og kommer den i dressingen, sammen med den hakkede peberbrugt, gulerod og de frosne majs. Rør det hele rundt engang. Man behøves ikke bøvle med at tø majsene op først. Det går stærkt med optøningen lige så snart de kommer i tunsalaten. Spis salaten på groft brød med lidt grøntsags-stave til. Det smager bare kanon godt :)

torsdag den 27. oktober 2011

Pastasalat med kylling

Her til aften har jeg lavet en lækker pastasalat, som skal spises kold. Dette er klart en fordel, hvis man er lidt i tidsnød eller gerne vil lave maden i forvejen. Så behøves man ikke at svinge gryderne ½ time inden maden skal spises. Pastasalater kan laves på mange forskellige måder, og dette er blot endnu en variation, som jeg syntes smager rigtigt godt. Prøv den! Den er meget let at lave, og tager ikke mere end ca. 30 min. fra man har sat pastaen til at koge, til man står med en færdig ret. Det er dejligt, når det skal gå lidt stærkt :)

Pastasalat med kylling














Ingredienser:

250 g (vægt når de endnu er rå) fuldkorns pastaskruer (alm."hvide" pastaskruer kan også fint bruges)
2 l vand
1 tsk. salt

2 kyllingefileter (ca.  300 g )
Lidt olie til stegning
Salt og peber

4 store alm. tomater eller 8 små cocktailstomater
½ rød peberfrugt
3 dl frosne ærter
Salt

Dressing:
3/4 dl hvidvinseddike
1 spsk citronsaft
1 tsk. rørsukker eller alm. sukker
1 dl. Olie - fx rapsolie eller olivenolie
1 fed hvidløg - presset
½ løg i tern
evt. lidt frisk krydderurter - fx bredbladet persille

Bemærk, hvis du ikke lige gider at selv lave en dressing, så brug en købt dressing i stedet for. Denne her dressing som jeg laver, kaldes også "Italiensk dressing", og kan købes færdiglavet.

Sådan gør du:

Start med at sætte vand over til kogning. Når det koger hældes pastaskruerne i sammen med lidt salt. De skal koges ca. 10 min., men læs instruktionen på posen for en sikkerhedsskyld. Når de er kogt, hældes de over i en si og skal stå og køle af.

Imens skruerne koges, skæres kyllingefileterne i små tern. Varm en pande op med lidt olie og hæld kyllingetern på panden og krydder med salt og peber. Rør rundt ind i mellem, så stykkerne bliver vendt og stegt på alle sider. Kyllingestykkerne er færdige, når de er let gyldne. Det plejer ikke at tag meget mere end ca. 10 min.

Tomater og peberfrugt skylles og renses. Fjern kernerne i peberfrugten og skær den i passende tern. Tomater skæres i kvarte. Bruges store tomater, så skær dem i lidt mindre stykker. Ærterne overhældes med kogende vand og skal stå i et par min. Herefter sies vandet fra og de hældes i en stor skål sammen med tomater og peberfrugt. Hæld nu de afkølede pastaskruer i sammen med kyllingestykkerne.

Nu mangles bare dressingen. Hæld alle ingredienser til dressingen i en stor meljævner eller et rengjort syltetøjsglas med låg. Ryst blandingen godt. Smag til med salt, peber eller lidt mere sukker. Når smagen er god, hældes dressingen ud over pastasalaten og det hele vendes rundt. Dressingens smag kan virke ret skarp når den smages til, men lige så snart den hældes over pastasalaten, ændrer den karakter og smager utroligt godt sammen med de andre ingredienser :)

Smag til sidst retten til med salt.

Pastasalaten spises med groft brød eller hvidløgsflutes til.