Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag

onsdag den 27. april 2011

Almanak

I dag er en dejlig dag...

Klokken var omkring 9:00. Jeg lå stadigt i sengen, da posten bankede på døren. Før jeg kunne nå at se mig om, løb min mand i fuld galop ud i gangen og åbnede døren, kun iført boksershorts. Jeg havde bestilt lidt forskelligt, som det kunne være. En salatslynge, lidt make-up fra Mac og så var der jo det bedste af alt: bogen Almanak af Claus Meyer!... og mon ikke jeg var heldig?

Det var jeg! Stor flot bog. Tung som ind i helvede og spækket til randen med lækre opskrifter. Nu kan jeg ikke vente til jeg får tid idag til at fordybe mig i denne madbibel. :)

fredag den 1. april 2011

En god bog til et bedre liv

Jeg var på biblioteket i går og lånte bogen:

Kernesund Familie Sådan!

Bogen beskriver en typisk dansk familie, som lægger sit liv fuldstændigt om. De skipper mælk, sukker og glutenholdige produkter, da disse har haft en stor negativ indflydelse på deres hverdag. De opnår en utrolig og positiv forandring både hvad angår humør og sundhed. Der findes en række spændende opskrifter i bogen, og en fin indkøbsguide til brug på internettet. Har du symptomer som svimmelhed, træthed, vægtforøgelse, rastløshed, humørsvingninger, astma, allergi, hovedpine, søvnmangel o.lign. så prøv at læs bogen. Det giver stof til eftertanke, og muligvis lyst til at lave nogle justeringer eller større ændringer i ens eget liv. Jeg skal lige love for, at den får én til at tænke over, hvad man kommer i munden. Bogen er skrevet af: Ninka-Bernadette Mauritson.